Erindring Uddrag af erindring om at få en læreplads og hurtigt springe fra den igen, at være arbejdsløs og om at arbejde som ufaglært på en fabrik. Kvinde født i 1972. Hele Wini Christensens erindring findes på ABA - Erindringsindsamling 1995 nr. 36. "... min far var selvstændig bilhandler, da jeg blev født..." (s.1). "Min far gik derefter konkurs med sin forretning ... det var i 1978... Min mor arbejdede på Silkeborg Husholdningsskole i 24 år af sit liv..." (s. 2). "I 7. klasse fik jeg mit første lønarbejde, jeg var 13 år og glad fordi jeg havde fået det ved min fars hjælp, et job på Restaurant la-Strada i Silkeborg som hjælpepige. Jeg lærte alt indenfor hotel og restaurtionsbranchen. Min timeløn var 35,35 kr. Blandt andet at gøre rent, dække bord, buffist, opvask med videre. Jeg lærte trods alt en masse dengang, som jeg også kan bruge den dag i dag som voksen." (s. 3). "Årene gik i 9. klasse bestemte jeg mig for at skifte skole, og jeg kom til at gå på Silkeborgs Ungdomsskole. Det vendte helte op og ned på tingene, og min skolegang begyndte at glide bedre end den nogensinde før havde gjort. Jeg var på det tidspunkt 15 år, og havde fået et nyt job i køkkenet på Restaurant Hjorten i Silkeborg. Jeg arbejdede på Hjorten 35 timer om ugen inkl. weekender. Samtidigt med at jeg havde 32 timer om ugen i skolen, og jeg gik i skole alle hverdage fra klokken 8.00 til 14.00, og arbejdede om aftenen fra kl. 16.00 til 23.00, det var hårdt, men jeg elskede det." (s.3). "Som 17-årig kom jeg i lære på Hotel Dania i Silkeborg, jeg blev tjenerelev. Det var ikke lige noget for mig at være på Dania, så efter 4 måneders forløb sagde jeg selv min læreplads op." (s.5). "Jeg gik derefter ned på Arbejdsformidlingen i Silkeborg efter endt læreplads og snakkede med dem og forklarede dem min situation, de tilbød mig job i huset. Jeg skulle passe to børn, Nick på 14 måneder og Britt på 6 år, jeg var der i cirka et halvt år, fra den 1. januar 1990 til den 30. juni 1990. Jeg lærte en masse og året efter i 1991 begyndte jeg at gå på Silkeborg Handelsskole, efg handel og kontor. Det var heller ikke med stor succes eller meget held, mine karakter var meget små, men jeg lærte alligevel noget som stadigvæk sidder på computeren. Da jeg havde afsluttet handel og kontor, var jeg igen arbejdsløs og tilmeldte mig bistandskontoret. De havde ikke noget job til mig, men jeg blev tilbudt at komme på Højskole i Hadsten. Det var lækkert og med stor succes, og godt fællesskab. Jeg havde en masse spændende og kreative fag, såsom emnedage, foredrag og fællessang og et godt kammeratskab." (s. 5). "I 1992 da jeg havde afsluttet min højskole, tog jeg et halvt år til Tyskland, hvor jeg var au-pair pige, jeg passede to børn Ninna på 7 år og Jilly på 4 år." (s. 5). "Jeg tilmeldte mig bistandskontoret, fordi jeg var arbejdsløs, jeg var heldig at komme ud som ung i arbejde, jeg kom til at arbejde i Vor Frue Sogns Børnehave i Silkeborg, som pædagogmedhjælper. Det var en dejlig og lykkelig tid som fulgte, jeg var ansat i cirka 11 måneder, og jeg holdt op i sommeren 1993." (s. 6). " Jeg gik på dagpenge og flyttede til en et værelses lejlighed i Silkeborg, tiden gik og jeg var på det tidspunkt arbejdsløs jeg begyndte at gå på Daghøjskole i Silkeborg, det var alle tiders idé bare det at komme ud iblandt andre mennesker det forandrede min tilværelse meget, og jeg fik det godt igen." (s.7). "Jeg brød senere ud af Daghøjskolen og var så heldig at komme på et 8 ugers PMF-kursus inden for min egen fagforening, det var alle tiders, vi havde 5 ugers teori omkring børn og 3 ugers praktik i daginstitutioner." (s. 7). "Jeg blev derefter arbejdsløs efter at have været igennem både godt og ondt. Jeg tog mig sammen og begyndte at søge arbejde, jeg søgte næsten alt - lige fra Herodes til Pilatus, lige så mange stillinger, som jeg søgte lige så mange afslag, fik jeg tilbage. Jeg mødte en mand, som jeg kendte, han er ansat på Grundfoss, jeg spurgte ham om, han troede, at de manglede personale. Han mente, at det gjorde de. Jeg ringede til Grundfoss efter et ansøgningsskema, jeg sendte det retur, der gik cirka en uge til 14 dage, så havde jeg fabriksarbejde på Grundfoss aftenhold fra klokken 15.00 til klokken 23.00 hver dag fra mandag til fredag. Det var bare alle tiders. Jeg blev taget godt imod af både personale og værkfører i den pågældende afdeling. Jeg er stadigvæk ansat på Grundfoss den dag dag, og det er jeg glad for ... jeg mener, at de (Grundfoss) kører med en smadder god personalepolitik." (s. 9). "Jeg må indrømme, at vedrørende politik - jo, jeg ser da tv og høre nyhederne i radioen, men jeg er ikke specielt politisk interesseret, jeg håber, at det kører som det skal". (s. 9).