Erindring Uddrag af erindring om barndom og ungdom, hvor han var aktiv i DUI og DSU. Mand født i 1915. Hele Leo Aagaards erindring kan findes på Københavns Stadsarkiv - Pensionisterindringer 1995 nr. 613. "Viborggade fra Østerbrogade til trekanten ved Randersgade kaldtes den fine ende, i resten af gaden til Strandboulevarden den mindre pæne! Hvorfor ved jeg ikke - hele gaden var dejlig. Jeg boede de første 16 år af mit liv i gaden (1915-1931) og nød gaden i hele sin længde. En rigtig gade for en Københavnerdreng. Fælledparken og Idrætsparken dukkede op i den anden. Hvilke muligheder for os unger. Idrætsparken tog mange timer af vores færden, og vi så alle de store fodboldsklubbers kampe: 1903, B93, Frem, KB m.fl. gratis ved at samle flasker efter kampene.". (s. 1). "Jeg boede i nr. 12, 1. sal med wc i gården (det kunne knibe med at nå ned). Det var ikke så rart, når der smuttede et par rotter ud mellem benene på os! Vi fangede tit rotter og på Brandstationen fik vi 10 øre per hale. Vaskekælderen var også i gården, så det var drøjt at storvaske. Dagen før vaskedagen ned og sætte tøjet i blød, og så i gang med det kendte vaskebræt. Hestestald var der også i gården. Det var jo hestevognenes tid - så når man vågnede en vintermorgen og ikke hørte hestetramp og vognhjul mod stenbroen, så var det med at komme op og se om der lå sne!" (s. 1). "Selv var jeg DUI-dreng fra 8 års alderen. DUI holdt til i Socialdemokratiets forsamlingshus i Koldinggade 4, hvor det meste af min tid blev brugt. Der var folkedans, fodbold på Vognmandsmarken, køllesving, sang og musik m.m. Men DUI's orkester var hovedsagen. Østerbro DUI havde hele 2 orkestre, det var flot. Min far mente jeg skulle flytte min seng til Koldinggade 4, hvor han mente jeg var mest. Vi var også helt i Varde og besøge DUI..." (s.2). "Der var sortbørshandel med rationeringsmærker. På Nørrebro foregik det især i Baggesensgade ved Sortedamssøen. Jeg glemmer aldrig, da omkring 150 smede fra B&W troppede op fra hver sin ende af Baggesensgade, og gennembankede sortbørshajerne. Det hjalp på "handelen" i lang tid." (s.2). Var under krigen ansat på skadestuen på Kommunehospitalet. "De sorte sygebiler, som hørte under hospitalsvæsenet, blev også brugt til at transportere sabotører og frihedskæmpere rundt i deres virke, samt transportere jøder i sikkerhed. Under generalstrejken var det tit spændende om, man slap godt hjem med ambulancerne, når man havde været ude og hente sårede. Nogle gange havde vi skudhuller i ruderne! Vi kørte tit i Istedgade, og folk der var herlige og hjælpsomme til at få ambulancerne gennem barrikaderne." (s.3). "Min ungdom var jo uden TV, så i stedet sang og spillede vi ved enhver lejlighed. I familien var der en pianist, som i øvrigt blev min spillelærer, en onkel spillede harmonika og min far spillede på mandolin og flere arbejdersangere, så underholdning manglede ikke." (s.3). "Det var utroligt, hvad der kunne være i en lille 2 værelses lejlighed. Til fødselsdage og lignende sad vi i soveværelset på sengen, nogle på køkkenbordet og i den lille korridor - tit havde vi op mod en snes gæster". (s. 3). "Dengang sad afløbsrørene uden på husene, og om vinteren når det frøs hårdt, måtte konerne aftale - på samme tid - at hælde kogende vand i rørene for at tø dem op." (s. 3). Var hyggepianist om aftenen for at tjene lidt ekstra og vel fordi han kunne lide at spille. "Engang sagde jeg til min kone. "Ugen bliver fin. Jeg skal spille en aften for DSU og det giver 8,- kr." Vi flottede os og købte en høne - det var luksus for os!" (s.3). "Ellers var maden i de fleste små hjem som regel en grøddag, kartofler med noget farsbrød til, stegeflæsk og persillesovs,. Jeg husker tydeligt, når jeg blev sendt ned efter 2 pund hakket hestekød til bøffer - som vi kaldte "kludebøffer". Det kostede ca. 80 øre for de pund! Om søndagen måske en flæskesteg, eller en kylling, så var det nærmest festagtigt. Om vinteren var det meget hvidkålssuppe, grønkålssuppe og risengrød den stod på. Søndagsmiddagen skulle være kl. 12.00, så havde konerne hele formiddagen til at lave mad - mens farmand gik tur i Fælledparken med barnet, og så på en fodboldkamp. Det blev i øvrigt meget brugt i vores familie med at lave en madplan for ugen, såsom grøddage, kødløse dage o.l. Hos mine bedsteforældre som boede i Ålborggade var maden hver onsdag hakkebøffer. Det var tit jeg havde "et ærinde" hos dem den ugedag, og det lykkedes dem altid lige at ha' en bøf til mig, det var lykken. Madkassen til skolen, hvorpå der så pænt var printet ordet velbekomme, indeholdt som regel en sammenlagt rugbrødsmad med fedt og salt, eller puddersukker. Det var jeg vant til - og det smagte godt." (s.3-4). "Jeg har været meget politisk interesseret, formand for Socialdemokratiets 11. kreds på Nørrebro i mange år, og den dag i dag kommer min kone og jeg gerne inde på "pakkeholdet" og hjælper, når der skal sendes større mængder informationsmateriale ud til Socialdemokratiets kredse og medlemmer i Danmark." (s.4).