Snorens tredie streng    1 | 2 | 3 | 4 Lydside og tid Billedside Musik: 00.00 Fortælleren: 00.44 Denne fabrik, der producerer småkager til hele verden, er ejet af den danske fagbevægelsen. Det er ikke, fordi medlemmerne kun vil spise småkager, de selv har bagt. Historien om hvorfor fagbevægelsen ejer en småkagefabrik begynder i en tid, hvor der var kamp om det daglige brød. Musik: Fortælleren i billedet: 01.04 I 1886 kunne man I arbejderbevægelsens avis - Social-Demokraten hed den dengang - læse en ophidset artikel. Raseriet gjaldt de danske bagermestrene, der efter Socialdemokratens mening tog grove overpriser for brødet. Sagen var den at bagerne havde en aftale om at sælge brød til fastpris, og det betød, at de kunne holde brødpriserne oppe, samtidig med at kornpriserne faldt. Det var hårdt for arbejderfamilierne, fordi den vigtigste del af deres kost bestod af brødet. Stemme: 02.02 Vor mad bestod af rugbrød med fedt, vor middagsmad hvidkålsuppe eller sulevælling. Søndag skulle jeg op kl. 5 om morgenen og efter gammelt brød. Sommer som vinter løb jeg til bageren og for 10 øre fik jeg kurven fyldt med gammelt brød, så der var rigeligt til hele dagen. Fortælleren: 02.33 Friskt brød var dyrt, og ingen kunne være sikre på, hvad det var for et produkt, de købte hos den lokale bager: Stemme: 02.41 Der var et frygteligt svineri i bageriet. Når mester skulle af med vandet, gik han hen til vandtruget som vi havde vasket vores snavsede kremfade i, og besørgede der. Om natten kom de løse piger ind fra gaden. Dem lagde han på tværs over bordet og når han var færdig hen under vandhanen og vaske den af. Ja det var tider dengang. Fortælleren i billedet: 03.07 Det var ikke alle bagerier, der var så svinske. Men ofte havde brødet hverken den kvalitet eller den vægt, det skulle have til prisen. Og det var derfor en nærliggende tanke, at arbejderne var bedst tjent med at oprette deres egne bagerier. Det førte så til at arbejdernes første fællesbageri blev grundlagt i Århus i 1884. Det næste kom året efter i Horsens. Og den 1. oktober 1886 kunne Socialdemokraten opfordre medborgere af arbejder- og middelstanden i København til at tegne aktier i et nyt bageri, der skulle sikre sundt, fuldvægtigt og billigt brød. 03.52 Tilslutningen var enorm. En måned senere åbnede arbejdernes fællesbageri i København, og i de følgende år blev der oprettet fællesbagerier over hele landet.Dengang var arbejderbevægelsen ellers ikke særlig begejstret for at oprette sine egne virksomheder - kooperativer som de blev kaldt. Der havde været for mange fiaskoer, og det havde kostet de små og svage fagforeninger dyrt hver eneste gang. 04.19 Men fællesbagerierne blev en succes. Og samtidig genoptog arbejderne en gammel skik med at bruge kooperationen som et våben i arbejdskampe. Det skete f. eks. i 1896, da Københavns Mælkeforsyning smed mælkekuskene ud, fordi de havde meldt sig i fagforening. En af kuskene fortæller: Stemme: 04.42 Da de på Københavns Mælkeforsyning hurtigt fik fat i de fornødne skruebrækkere, tabtes strejken. Men med Dansk Arbejdsmandsforbunds formand Lyngsie i spidsen for det strejkende personale startedes Enigheden. Den første kapital var skaffet til veje ved aktier på 10 kr. som endda kunne betales med 25 øre om ugen. Fortælleren: 05.02 Det var kuskenes familie og venner, der tegnede aktier, men det holdt hårdt. Det var svært for arbejderfamilierne at undvære 25 øre om ugen. Der skulle stemmes dørklokker for at få pengene hjem, og Arbejdsmandsforbundet måtte også træde til med penge.Da det endelig lykkedes, at få tegnet aktier nok, begyndte problemerne med leverandørerne. Der var mange, der ikke ville handle med socialistrakket. 05.32 Kastrup glasværk, som skulle levere mælkeflaskerne, sagde nej, da det gik op for dem, at det var til det røde mælkeri. Glasværket kom først på andre tanker, da de fik et forskud på 3.000 kr. 05.46 På den måde overvandt Enigheden modstanden. Den 11. marts 1897 kunne 20 nye mælkevogne køre i optog gennem København. Dagen efter kørte de mælk ud for første gang. Musik: 06.00 06.24 Enighedens første år var en konstant kamp for at overleve. Det var småt med pengene, også for mælkekuskene. De stod selv for økonomien, når de var ude og sælge, og for at Enigheden ikke skulle risikere noget tab, måtte kuskene stille med en kaution på 300 kr. for at få en vogn: Stemme: 06.44 Min forgænger var gået nedenom på to måneder. Der var nemlig megen kredit. Jeg havde 6 drenge som rendte til og fra vognen og rekvirerede mælk, fløde, smør og andre ting. Alt skulle man ha i hovedet, der var ikke tid til at skrive det op, og drengene kendte mange triks. For eksempel sørgede de for at komme en tre, fire stykker på en gang og råbe i munden på hinanden om hvad de skulle betale og hvad der sku skrives. Da jeg havde kørt en halv snes dage var jeg på falittens rand. Jeg skyldte et par hundrede kroner og kautionen var jo kun på 300. Jeg fik forsøgsvis en anden kontrolkusk med et par dage. Den sidste dag holdt han en tordentale til drengene, og truede dem med afsked, hvis de ikke betalte hvad de skulle. Og fra nu af gik det fremad, jeg fik igen orden på mine pengesager. Fortælleren i billedet: 07.32 Men Enigheden fik ikke orden på sine pengesager, og Lyngsie måtte ud at låne hos en privat vekselerer. Det blev han voldsomt kritiseret for i arbejderbevægelsen, mens borgerkabet på deres side hånede ham for at have solgt ud til kapitalisterne. Men under alle omstændigheder, Lyngsie reddede Enigheden. Musik: 07.50 08.04 I Svendborg, hvor arbejdsmandsforbundet også havde en virksomhed, gik det derimod ikke. Forbundet havde overtaget Svendborg Margarinefabrik i 1897, men den gik konkurs i 1906. Affæren i Svendborg og lånene i Enigheden førte til en splittelse af Arbejdsmandsforbundet. Det ny arbejdsmandsforbund skrev i sit blad i august 1908: Stemme: 08.30 "Det er nu en uomstødelig kendsgerning, at hele arbejdsmændenes kassebeholdning, over 1/2 million kr. er brugt hovedsagelig til dækning af Svendborg-affæren og som lån til Enigheden." Fortælleren: 08.43 Lyngsies håndtering af de økonomiske problemer førte til en kriminel undersøgelse. Han blev frikendt for alle beskyldningerne, men det borgerlige Danmark hyggede sig så længe det varede, og de to arbejdsmandsforbund blev først forenet igen 10 år senere. Musik: 08.59 Fortælleren i billedet: 09.31 Trods vanskelighederne begyndte kooperationen at hente sig nogle succeser. Under storlockouten i 1899 grundlagde man således de kooperative byggevirksomheder startet. Og i 1902 købte det københavnske Fællesbageri og de københavnske fagforbund et bryggeri på Dr. Olgasvej på Frederiksberg. Det var det, der senere kom til at hedde Stjernen. Men der var nu mange, der spurgte sig selv om, hvad fagbevægelsen overhovedet skulle med et bryggeri? Der var ingen strejkende eller lockoutede bryggeriarbejde, der skulle i arbejde, og tilmed var der mange aktive socialdemokrater i afholdsbevægelsen. 10.06 Sagen var, at man ville tjene penge. Hvorfor skulle kapitalisterne tjene på at arbejderne drak øl? Den fortjeneste kunne fagbevægelsen ligesågodt få. 10.21 Der var nu ikke meget at tjene i starten, for arbejderne købte ikke stjerneøllet. De havde vel lidt svært ved at se formålet med det. Men med konstante opfordringer i Socialdemokraten til at købe Stjerneøl, kom bryggeriet efterhånden ovenpå. 1 | 2 | 3 | 4